Vikar til undervisning i informatik B på Baltorp Business Campus
Vil du undervise vores elever i programmering, IT sikkerhed og interaktionsdesign? Kunne du tænke dig at gøre dem bedre til faget informatik? Og vil du være med i et stærkt undervisningsfælleskab? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger lige nu en vikar i informatik til vores hold på EUX. Vi har dygtige kolleger til at hjælpe dig og et onboarding program, som sikrer, at du bliver klar til undervisningen. Uanset om du har undervist før, eller bare vil prøve kræfter med undervisningen.
Hvem er vi?
Vi er en del af NEXT Uddannelse København med adresser flere steder i Storkøbenhavn. Dit arbejdssted bliver primært på Baltorp Business Campus i Ballerup. I Ballerup har vi HHX, EUX, erhvervsuddannelser, efteruddannelser og 10.klasse. Vi har årligt ca. 800 elever og 80 lærere.
Vi har fokus på faglighed og didaktik, moderne undervisningsformer og lægger vægt på tæt kontakt til erhvervslivet. Vi sætter vores elever i centrum og ser dem som enkeltindivider.
Primære arbejdsopgaver
- undervisning i faget informatik på B niveau på EUX.
- bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af faget
Vi søger en profil, som
- har taget en kandidatuddannelse
- har holdninger til, hvad der er god undervisning som eleverne lærer noget af
- er engageret og god til at motivere
- gerne vil prøve at undervise unge mennesker, eller måske overvejer at blive underviser på Baltorp Business Campus
- har lyst til at undervise problemorienteret og tværfagligt
- kan bidrage til og blive en del af et engageret lærerkollegie