Vicerektor til EUX Teknisk på NEXT Uddannelse København
Brænder du for unges læring og trivsel, pædagogisk og didaktisk udvikling, og vil du være med til at gøre en positiv forskel for vores elever og dygtige lærere? Måske skal du være med til at drive og udvikle EUX Teknisk.
Hvem er vi?
EUX Teknisk er en del af NEXT Uddannelse København og ligger på Nørrebro. På EUX får eleverne både et svendebrev og en studentereksamen. Uddannelsen er derfor også lidt længere end en ordinær studenteruddannelse. Eleverne er hos os 20 uger ad gangen, og de fleste elever starter på uddannelsen efter 9. eller 10. klasse. De tekniske eux-uddannelser på NEXT er bygningssnedker, frisør, industritekniker, møbelsnedker og tømrer.
Som vicerektor på EUX Teknisk vil du blive en del af lederteamet og referere direkte til uddannelsesdirektør/rektor Martin Kramer-Jørgensen. Lederteamet består alt i alt af tre vicerektorer, to uddannelsesledere samt en uddannelsesdirektør og understøttes desuden af en ledelseskonsulent.
Du vil blive en del af et stort fælles lederteam på tværs af NEXT. Her vil du løbende samarbejde og sparre med organisationens øvrige ledere.
Vi tilbyder desuden et lærerkollegium med motiverede og ambitiøse kolleger, der tager ansvar for, at vores elever får den bedst mulige uddannelse.
Du kan læse mere om EUX Teknisk her: https://www.nextkbh.dk/eux/?category=Teknisk.
Primære arbejdsopgaver
På NEXT er undervisningen vores kerneydelse, og din fornemste opgave bliver derfor at sætte retning for den faglige og pædagogiske udvikling i samarbejde med underviserne, så vi leverer undervisning af højeste kvalitet.
Derudover bliver dine opgaver:
- varetage personaleledelse af ca. 21 lærere
- tæt kontakt med elever, lærere, vejledere og administration
- pædagogisk og praktisk planlægning og organisering af skoleåret
- deltagelse i fællesarrangementer og pædagogiske udviklingsprojekter
- kontakt med eksterne samarbejdspartnere
- administration og drift i samarbejde med NEXTs centrale stabsfunktioner
Vi søger en profil, som
- har en relevant kandidatuddannelse, undervisningserfaring og indgående kendskab til uddannelsessektoren
- har erfaring med personaleledelse og gør en dyd ud af at mestre sine kompetencer inden for området
- brænder for at gøre en positiv forskel for eleverne, både ved at stille krav og vise omsorg, herunder har lyst til at deltage i fx studieture, fredagscaféer og øvrige sociale elevarrangementer
- bidrager til udvikling af en attraktiv og udviklingsorienteret arbejdsplads og er villig til at gøre dét ekstra for at opnå et mål
- har stærke kommunikative evner, kan omsætte ord til handling og er hverken bange for at tage chancer eller ansvar
- er fleksibel og omstillingsparat, har humor og overskud til smil i dagligdagen – også når der er travlt