Værkstedsassistent til Skoleoplæringscentret i Herlev
Er du en holdspiller med godt humør og flair for snedkermaskiner? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger lige nu en værkstedsassistent, der har lyst til at blive en del af et dynamisk miljø og primært betjene snedkeruddannelserne. Har du en baggrund som maskinsnedker eller anden erfaring med at vedligeholde og betjene snedkermaskiner, bør du læse videre.
Hvem er vi?
NEXT Uddannelse København er Danmarks største gymnasie- og erhvervsskole. Vi er beliggende på 12 adresser fordelt rundt i hele Storkøbenhavn.
Du får en arbejdsplads, der er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXTs mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, som arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.
Du bliver en del af et engageret team i bygningssnedkerafdelingen og du kommer til at referere til uddannelseslederen for skoleoplæringscentret. Her vil du arbejde tæt sammen med afdelingens instruktører om at skabe de bedste rammer for undervisningen
Primære arbejdsopgaver
- daglig vedligeholdelse af maskiner og rekvirering af reparatør, samt kontrol af spånsugeanlæg
- materialeaflæsning og lagerhåndtering
- generel reparation og vedligehold af andet materiel
- truckkørsel
- indkøb og bestilling af materialer og udstyr, samt fakturahåndtering og kontering
- understøtte instruktørerne med ad hoc opgaver på værkstederne
Vi søger en profil, som
- har en faglig håndværksmæssig uddannelse
- er en rummelig person, som trives i et miljø med mange forskellige unge og voksne mennesker
- holder et højt humør – også under travlhed
- har et truckcertifikat