Skarp flyttekoordinator til Bygningsudvikling på NEXT
Brænder du for koordinering, struktur og gode relationer? Og vil du være med til at etablere Nordeuropas største erhvervsskole?
Hvem er vi?
Du bliver en del af afdelingen Bygningsudvikling, og du refererer til projektchefen for Hovedstadens Håndværker Campus.
I Bygningsudvikling arbejder vi på tværs af adresser med større byggeprojekter, ombygninger og flytninger, vi er 7 i teamet og med vidt forskellige baggrunde og vi spiser morgenmad sammen hver torsdag inden vi går til teammødet.
Samarbejde og kommunikation er afgørende, når man skal koordinere med forskellige fagligheder og interessenter – ofte under skarpe deadlines, humor og gode relationer er derfor afgørende for at vi kan løse opgaven bedst muligt.
Primære arbejdsopgaver
I november 2025 overtog Next et 94.000 kvm stort fabriksareal, som vi er i fuld gang med at omdanne til fremtidens erhvervsskole. I den forbindelse skal flere af vores uddannelser skifte lokation allerede til sommer.
Du får derfor en afgørende rolle i dén proces, og sammen med Bygningsudviklingsteamet, repræsentanter på flere erhvervsuddannelser, samt eksterne aktører skal vi sørge for en velkoordineret flytteproces så elever, faglærere, instruktører og lærlinge har de bedste vilkår fra august 2026.
Arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse og styring af overordnet flytte- og etableringsplan for de uddannelser som skal flytte til vores nye campus
- Koordinering af logistik og tidsplaner på tværs af uddannelsesområder, afdelinger og interessenter
- Samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder entreprenører, leverandører og NEXT-medarbejdere
- Sikre klar kommunikation før, under og efter flytteaktiviteter
- Sørge for at budgetterne holder
Vi søger en profil, som:
- Har relevant erfaring med koordinering og projektstyring, gerne i større flytte-, bygge- eller organisationsprojekter
- Arbejder struktureret, proaktivt og kan bevare overblik i kompleks virkelighed
- Formår at skabe tryghed og tillid ved hjælp af relationer
- Tager ansvar og finder løsninger i praksis
- Har gode IT-kompetencer og erfaring med planlægningsværktøjer
- Har glimrende kommunikative evner sprogligt som skriftligt