Projektchef til udvikling og implementering af AI-strategi på NEXT
Vil du være med til at udvikle, implementere og løbende følge op på AI-strategien på tværs af hele NEXT? Så er du måske vores nye projektchef.
Kort om os
NEXT Uddannelse København ønsker at være på forkant med den teknologiske udvikling og førende inden for området – både i forhold til brugen af kunstig intelligens samt nye teknologier i undervisningen på vores gymnasier, erhvervsuddannelser og AMU og i forhold til det systemtekniske for administrationen i vores stab- og støttefunktioner.
På NEXT arbejder vi målrettet med vores tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur samt sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund.
Den teknologiske udvikling er et vilkår, som vi aktivt og på ansvarlig vis ønsker at integrere i undervisningen i det omfang, det bidrager til læring og udvikler kritisk tænkning.
Om stillingen og dig
Som vores nye projektchef kommer du til at være omdrejningspunktet for udvikling, implementering og opfølgning på AI-strategien på tværs af hele NEXT – både på gymnasier, erhvervsuddannelserne og på AMU. Det skal være med bred inddragelse af ledere og medarbejdere for at tage udgangspunkt i eksisterende viden, sikre følgeskab, opsamle viden og sikre forankring på alle niveauer i et ude fra og ind-perspektiv.
Dine primære opgaver vil være at:
- udvikle en AI-strategi, kortlægge de mulige teknologiske løsninger, muligheder og begrænsninger i både undervisningen og i administrationen
- fremme kreativ anvendelse af generativ AI i udformningen af lærerplaner, undervisningsmateriale og læringsaktiviteter og samtidig undersøge og forberede sig på de langsigtede konsekvenser af generativ AI på uddannelsesområdet
- udvikle politikker til regulering af generativ AI, der sikrer etisk, sikker, retfærdig og meningsfuld anvendelse gennem en menneskecentreret tilgang
- analysere hvilke kompetencer der er nødvendige for at kunne udvikle, implementere og monitorere løsninger med AI både i undervisningen og i administrationen
- indgå aftaler med it-leverandører om de mest relevante løsninger i tæt samarbejde med it-afdelingen
- kapacitetsopbygge på tværs af alle NEXTs adresser og understøtte og motivere brugen af kunstig intelligens