Pædagogisk administrativ planlægger til NEXT Vestskoven Gymnasium i Albertslund
Brænder du for at planlægge og organisere, og vil du være med til at uddanne unge mennesker til fremtiden? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Til en nyoprettet stilling søger vi lige nu en administrativ planlægger med pædagogisk indsigt og forståelse.
Hvem er vi?
NEXT Vestskoven Gymnasium har 1000 elever og søges af flere elever, end vi har plads til. Vi er et stærkt lokalt forankret og omverdensorienteret gymnasium, som udbyder stx, htx, hhx og hf. Vi arbejder for, at vi også får mulighed for at oprette epx i fremtiden.
Vores elever er i centrum, og vi ønsker, at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Vi arbejder målrettet med gennemførelse for alle elever og med høj kvalitet og nærvær i undervisningen, så alle elever løfter sig fagligt. Dagligdagen er præget af mange smil og et stærkt fællesskab. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden. Vi holder til i vores nybyggede gymnasium tæt på Albertslund station, hvor rammerne giver gode muligheder for elevernes læring og trivsel.
Vi søger en profil, som
- forstår hvor vigtigt skemaer, information, planlægning og administration er, når et gymnasium skal fungere optimalt
- kan lide og er dygtig til at planlægge og koordinere fx lægge skema og sikre praktisk og administrativt samspil mellem uddannelser og årgange i løbet af skoleåret
- er god til at samarbejde med både lærere, administration, ledelse og elever
- måske tidligere har været leder eller koordinator
- har en relevant kandidatuddannelse og gerne erhvervserfaring og pædagogikum, da der vil være mulighed for at undervise fx et enkelt hold
- har kompetence og lyst til at være med til at udvikle vores gymnasium
- er god til at skabe positive relationer til kolleger og elever
- har et positivt syn på sit arbejde og har lyst til at blive en del af en stærk, engageret og udviklingsorienteret medarbejdergruppe