NEXT søger en ejendomsservicetekniker til Bygningsservice
Vores nuværende ejendomstekniker går på pension, derfor søger vi nu en afløser. Er det dig?
Hvem er vi?
På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på, og vi har hele paletten; gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.
Hos Next får du får en arbejdsplads i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXTs mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.
Du skal som en del af det lokale Bygningsserviceteam, i et tæt samarbejde med skolens it-afdeling og det administrative personale i supportteamet, sikre god service til elever og kolleger på adressen. Du skal være med til at videreudvikle et dynamisk og proaktiv Bygningsservice, der vedligeholder og fremtidssikrer skolens bygninger og samtidig sikre at de gode rammer for undervisning holdes i centrum. Vi vægter samarbejde, faglig sparring samt fleksibilitet rigtig højt.
Afhængig af aktiviteterne på uddannelserne kan der være perioder med varierende arbejdspres og arbejdstider, herunder fra tid til anden arrangementer, der foregår i eftermiddags- og aftentimerne.
Primære arbejdsopgaver
Du vil indgå i det lokale Bygningsserviceteam, der udfører den daglig drift og vedligeholdelse af bygninger, lokaler og udearealer, med særlig fokus på skolens ressourcer herunder energiforbrug.
Du får ansvaret for småreparationer på bygninger og faglokaler, samt klargøring til eksamen og arrangementer. Du skal have kontakt til leverandører, eksterne håndværkere og kollegaer i Bygningsservice, både centralt og på skolens øvrige 14 afdelinger.
Hverdagen på NEXT er i høj grad præget af de unge som er under uddannelse. Derfor skal du kunne trives i et spændende og hektisk miljø, hvor eleverne altid er i centrum.
Starten af din ansættelse vil være præget af driften på Fabriksparken 31. Efter ca. 1 ½ år - ved udgangen af 2027, skal adressen lukkes ned og flyttes til Hovedstadens Håndværker Campus, Langagervej 60, Glostrup.
Efter flytningen vil Hovedstadens Håndværker Campus, Langagervej 60, Glostrup være dit ansættelsessted. I forbindelse med flytningen vil der forekomme ekstraordinære opgaver.
Efter flytningen forventes det, at du indgår i planlægning af forskudt arbejdstid med de lokale kollegaer på den nye adresse.
Vi søger en profil, som
- har en faglært baggrund eller erfaring med skole-/bygningsservice fra en anden uddannelsesinstitution eller lignende.
- har et stort ”service-gen”
- har gode it-kundskaber og gerne erfaring med systematiske vedligeholdelsesprogrammer, herunder CTS-systemer, DaluxFM, SALTO eller lignende.
- er udadvendt, serviceminded, ansvarsbevidst og god til at kommunikere
- er loyal, mødestabil, fleksibel og selvstændigt kan prioritere og planlægge sine opgaver
- vigtigst af alt – kan samarbejde og er en aktiv teamspiller med et smittende, godt humør