Matematikunderviser søges til Grundforløb 1 Byggeri og håndværk på NEXT
Brænder du for matematik – og har du lyst til at gøre faget levende og relevant for unge gennem praksisnære forløb? Ser du muligheder for at koble matematik med håndværk og virkelige projekter? Så er det dig, vi leder efter.
Du behøver ikke mange års erfaring som underviser – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker, gøre matematik meningsfuld og være en voksen, der gør en reel forskel i deres hverdag.
På NEXT, Grundforløb 1, søger vi en underviser med matematikkompetencer til en tidsbegrænset stilling på vores afdeling på Nørrebro. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og løber frem til januar 2027.
Hvem er vi
På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse – fordi det skaber stolthed, mening og muligheder for fremtiden. Vi udbyder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse og er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner.
GF1 er målrettet unge, der typisk kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og er i gang med at finde deres vej i uddannelsessystemet.
Eleverne arbejder både med grundfag som dansk og matematik og med praksisnære projekter i værkstederne. Fælles for dem er, at de motiveres af konkret, praksisorienteret undervisning og lærer bedst ved at arbejde med hænderne.
Din rolle og dine opgaver
Du bliver en del af et engageret team, hvor I arbejder tæt sammen om at skabe praksisnære og meningsfulde læringsforløb. Du underviser i matematik op til D-niveau og er med til at skabe et åbent og inkluderende læringsmiljø for eleverne.
Du vil blandt andet:
- Undervise på 3 hold á 4 lektioner om ugen
- Indgå i tværfaglige projekter med fx tømrere, snedkere og andre fagretninger
- Integrere matematik i praksisnære forløb – fx beregning af vinkler, mål og materialeforbrug i byggeprojekter
- Bidrage til udviklingen af både fag og undervisning
Vi leder efter dig, som:
- Har kompetencer i matematik og en relevant faglig baggrund
- Er fleksibel og kan tilpasse undervisningen, så den matcher elevernes niveau
- Har erfaring med undervisning – eller lyst til at arbejde med unge og udvikle dine undervisningskompetencer
- Brænder for dine elever og trives i samarbejde med kolleger
Hos os får du:
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel
- Undervisningsdage, der slutter senest kl. 14:50, og ét fast teammøde om ugen
- To uger om året, hvor eleverne er i praktik, og teamet har tid til planlægning og udvikling
- Mulighed for at præge undervisningen i tæt samarbejde med dygtige faglærere
Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset fra opstart og frem til januar 2027.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser. Pensionsordning på 18 pct.
Ansøgning og kontakt
Send CV og ansøgning hurtigst muligt og senest d. 12. september. Vi opfordrer alle med relevante kompetencer – uanset køn, alder og erfaring – til at søge stillingen. Jobsamtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at kontakte Elma Dragic på tlf. 21 81 99 82 eller mail eld@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT