Kvotatimelærer til tømreruddannelsen på NEXT EUX
Brænder du for dit fag, og har du lyst til at prøve kræfter med at undervise fremtidens tømrere? Så er det nu, du har muligheden, da vi søger en dygtig, engageret og relationsstærk tømrerkollega til at undervise vores EUX-tømrerelever.
Hvem er vi?
EUX på NEXT Uddannelse København ligger på Nørrebro og er en ca. 14 år gammel uddannelse, hvor eleverne får både et svendebrev og en studentereksamen. Uddannelsen er derfor også lidt længere end en ordinær studenteruddannelse. Eleverne er hos os 20 uger ad gangen, og aldersgruppen er ret homogen – de fleste starter efter 9. eller 10. klasse.
Vi er en rar afdeling at være i. Vi har en meget uformel omgangstone både lærerne imellem og mellem lærere og leder. Alle lærere er jævnbyrdige medlemmer af vores fælles lærerkollegium – vi er lærere, før vi er fagpersoner. Vores samarbejde bygger på tillid og ordentlighed og har eleven i centrum. Vi løfter i flok, er fleksible i en omskiftelig hverdag og har det sjovt, mens vi arbejder ambitiøst med undervisningen.
Primære arbejdsopgaver
Du skal dække ind i de undervisningstimer, hvor en del af vores faste team af tømrerfaglærere er på pædagogisk uddannelse. Du vil indgå som en del af et team med stor erfaring inden for tømrerfaget og med øje for den pædagogiske tilgang i dagligdagens undervisning. Men du skal også se dig selv bidrage til udvikling og nytænkning af undervisningen.
Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor det at arbejde i teams er i højsædet. Vores dagligdag er meget afvekslende, og du vil som underviser berøre alle dele af tømrerfaget.
Vi søger en profil, som
- har en faglig uddannelse som tømrer
- er tryg ved at arbejde med digitale tegneprogrammer - vi bruger primært AutoCAD
- har et højt fagligt engagement og er stolt af sit fag
- er omstillingsparat, og både god til at arbejde i et team samt selvstændigt
- har en anerkendende tilgang og gennemslagskraft i mødet med eleverne, samt gode kommunikationsevner