Kontorelev til NEXT Uddannelse København
Drømmer du om en kontoruddannelse med speciale indenfor offentlig administration? Vil du blive klogere på arbejdet bag ungdomsuddannelserne samt efteruddannelseskurser? Og kan du trives i en spændende og travl organisation som NEXT? Så er du måske vores nye kontorelev!
Hvem er vi?
På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse, fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.
Som kontorelev på NEXT bliver du en del af et rotationsforløb med NEXTs øvrige kontorelever. Du får opgaver inden for flere af de uddannelsesadministrative områder f.eks. gymnasie, skoleoplæring, optagelse samt kursus- og virksomhedsservice. I løbet af din elevtid opnår du også et generelt kendskab til skolens øvrige drift. Du får oplæring af fagligt engagerede kolleger og du vil hurtigt, i løbet af uddannelsen, få mere ansvar og selvstændige arbejdsopgaver.
I løbet af din uddannelse skal du på skoleophold på NEXT Business i Ballerup. Skoleperioderne er fordelt over de to år, hvor du er elev. Som en del af uddannelsen skal du på studietur til EU’s hovedsæde i Bruxelles og som afslutning på din uddannelse skal du udarbejde en fagprøve.
Profil
Som person tager du ansvar for dine opgaver, samt er engageret og initiativrig. Du har lyst til en spændende og udfordrende hverdag, hvor der bliver stillet krav til dig. Du trives i en hverdag som både indeholder ny læring, men også indeholder rutineopgaver og hvor der stilles krav til kvalitet og detaljeorientering. Du er omhyggelig, ambitiøs og serviceminded og du giver NEXTs elever og kolleger den bedste oplevelse hver dag. Du er mødestabil og kan prioritere din tid i en travl hverdag.
Vi forventer, at du har bestået enten
- EUX, HHX, HG, HGS, HGV eller:
- har bestået en gymnasial uddannelse og efterfølgende gennemført grundforløb (EUS)