Er du vores nye servicemindede IT-supporterelev?
Brænder du for at yde god service? Kan du bevare overblikket og arbejde med opgavestyring? Så er du måske vores næste IT-supporterelev på NEXT Uddannelse København.
Hvem er vi?
På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse.
Du vil blive en del af afdelingen IT Service og Udvikling, hvor du vil referere til afdelingslederen, og du være tilknyttet en af vores mange lokationer. I IT Service og Udvikling foregår en stor del af vores daglige samarbejde digitalt, hvor vi primært anvender Microsoft Teams til intern kommunikation. Vi er stolte af vores arbejdsplads, og vi forventer, at du bidrager til kulturen og at du ønsker at inspirere dine kollegaer hver dag.
IT Service og Udvikling er en tværfaglig afdeling, der leverer IT-support på vores mange lokationer samt fra vores centrale kontor i Ishøj. Vores medarbejdere arbejder inden for forskellige områder, hvilket sikrer, at vi kan imødekomme alle vores brugeres behov. Udover IT-support arbejder vi også med CRM, RPA og BI, hvor vi stræber efter at optimere processer og forbedre datadrevne beslutninger.
Desuden har vi for nylig begyndt at udforske AI-teknologier, som vi ser som en spændende mulighed for at forbedre vores service yderligere. Vi er engagerede i at holde os ajour med de nyeste teknologiske fremskridt for at kunne tilbyde innovative løsninger til vores brugere.
Om jobbet
Som IT-supporterelev kommer du til at arbejde med bl.a. PC/Mac, telefoni, AV udstyr og et bredt udvalg af standardapplikationer og administrative systemer. Vores server- og netværksdrift er outsourcet til driftsfællesskabet ESIS. Du får en alsidig hverdag præget af hyppig kontakt med både elever og undervisere.
Primære arbejdsopgaver
- yde telefonisk og on-site support til både ansatte og elever på vores afdelinger
- klargøre og opsætte computere, AV udstyr, telefoner mv.
- hjælpe med teknisk brugerstøtte/support på standardprogrammer
- administrere, konfigurere og vedligeholde computere
- konfiguration og support af AV-udstyr
Vi søger en profil, som
- har bestået sit grundforløb på IT-supporter uddannelsen
- er parat til at yde en engageret og selvstændig indsats
- er parat til at yde service med et smil
- samarbejder godt med vores elever og ansatte
- er positiv, lægger vægt på et godt arbejdsklima samt høj faglighed
- er engageret, selvstændig, ansvarsbevidst og ikke mindst en holdspiller