Dygtig og passioneret faglærer til NEXTs tømreruddannelse
Brænder du for dit fag? Og ønsker du at dele ud af din viden samt være med til at uddanne fremtidens tømrer? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en knalddygtig tømrerfaglærer, som kan undervise på EUD hovedforløb på tømreruddannelsen. En af kerneopgaverne vil være at bidrage med høj faglighed og integration af bæredygtigt byggeri på uddannelsen og i undervisningen. En opgave du vil have stor indflydelse på.
Hvem er vi?
På NEXT arbejder vi for, at alle kan få en uddannelse, fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelser.
Du vil indgå i et lærerteam, hvor humor og samarbejde går hånd i hånd. Vi løser mange af de daglige opgaver i mindre teams og vægter teamarbejde meget højt. Samarbejdet bygger på tillid og ordentlighed, hvor vi har eleven og hinanden i centrum.
Primære arbejdsopgaver
Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor samarbejde er i højsædet. Vores dagligdag er meget afvekslende, og du vil berøre alle dele af tømrerfaget som underviser.
Du vil b.la. få ansvar for:
- integration af undervisning omkring bæredygtigt byggeri
- udvikling og optimering af undervisningsmateriale
- tilrettelæggelse af læringsforløb
- evaluering og vejledning af elever
Vi søger en profil, som
- har en faglig uddannelse som tømrer - og gerne flere års relevant erhvervserfaring
- har et højt fagligt engagement og en anerkendende tilgang til eleverne
- har gennemslagskraft i mødet med eleverne og har gode kommunikationsevner
- er omstillingsparat og er god til at arbejde i et team, men kan også arbejde selvstændigt
- har interesse for bæredygtigt byggeri eller er nysgerrig herom
- er tryg ved at arbejde med digitale undervisningsformer og har kendskab til digitale tegneprogrammer og digitale læringsplatforme – vi arbejder bl.a. med AutoCAD og Its learning.