Drømmer du om en fremtid i HR? Start rejsen som kontorelev hos NEXT Uddannelse København
Kunne du tænke dig en kontoruddannelse med fokus på HR Personaleadministration? Synes du, det lyder spændende at lære, hvordan man administrerer ansættelser fra start til slut – og få indsigt i den lovgivning, der ligger bag? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kontorelev.
Om os
NEXT Uddannelse København er en uddannelsesinstitution, som tilbyder gymnasie-, eux-, erhvervsuddannelser, 10. klasse og efteruddannelse. Vi kan matche næsten alle fremtidsdrømme.
Som kontorelev hos os bliver du en del af NEXT HR Personaleadministration, som holder til i Valby, tæt på stationen København Syd. Vi arbejder for hele NEXT, der har godt 1000 ansatte samt lokationer på 13 forskellige adresser. Herudover har vi godt 700 skoleoplæringselever, som vi udbetaler ydelser til. Vi samarbejder med skolens øvrige områder, og har en stor kontaktflade med hele organisationen.
Hvad kan du forvente?
Du bliver en del af et team, der består af afdelingslederen og otte løn- og personalekonsulenter. Hos os bliver du en del af et engageret og hjælpsomt team, hvor vi har fokus på både faglighed, trivsel, udvikling og samarbejde. Som kontorelev med speciale i offentlig administration og med fokus på HR, får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, som giver dig et solidt fundament for din videre karriere.
Du vil få opgaver inden for alle områder i en løn- og personaleadministration, bl.a:
- personalejura, fx udarbejde ansættelseskontrakter
- administrere ændringer fx barsel, orlov, fratrædelse m.m.
- løn og fraværsadministration for medarbejdere og skoleoplæringselever
- arbejde med statistikker, lønberegninger og lettere regnskaber
Du får oplæring af dine kolleger, og du vil i løbet af uddannelsen gradvist få mere ansvar og selvstændige arbejdsopgaver. I løbet af din uddannelse skal du på skoleophold. Skoleperioderne er fordelt over de to år, du er elev. Som en del af uddannelsen skal du på studietur til EU’s hovedsæde i Bruxelles, og som afslutning på din uddannelse skal du udarbejde en fagprøve.
Vi lægger vægt på, at du:
- er mødestabil og kan finde vej gennem en travl hverdag
- arbejder omhyggeligt, tager initiativ og har lyst til at yde en god service
- bidrager med loyalitet og ser samarbejde som en væsentlig del af jobbet
- er nysgerrig og har mod på at lære noget nyt
- har lyst til at tage del i både større og mindre opgaver og bidrage positivt til fællesskabet
- er klar på en hverdag med både nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver, hvor kvalitet og sans for detaljer er vigtige
Vi forventer, at du enten:
- har bestået en EUX eller HHX
- har bestået en gymnasial uddannelse og efterfølgende gennemført grundforløb (EUS)
- har bestået HG, HGS eller HGV