Sydkysten - bygning.jpg

Koordinator og pædagogisk konsulent til Introduktion og Brobygning på NEXT

Vil du være med til at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse – og brænder du for at skabe struktur og overblik i komplekse samarbejder?

 

På NEXT arbejder vi for, at alle får en uddannelse. Fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse. Netop nu søger vi en koordinator og pædagogisk konsulent, der kan sikre, at vores introduktions- og brobygningsaktiviteter planlægges, afvikles og udvikles på højeste niveau.

 

Om afdelingen

I afdelingen arbejder vi målrettet for at give unge lyst til at vælge en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Hvert år besøger tusindvis af grundskoleelever NEXT for at få indblik i, hvordan man arbejder og lærer på en erhvervsskole. 

 

Nogle prøver kræfter med at oprulle en permanent hos frisørerne eller VR-teknologi, andre opmuring hos murerne, eller bygger deres egen strandstol i valgfaget håndværk og design. Som noget nyt i dette skoleår, har vi startet flere juniormesterlæreforløb op, hvor 8.-9.klasseselever kommer og prøver kræfter med erhvervsskoleverdenen en dag om ugen. Det er en vigtig del af vores rekrutteringsindsats, og vi har brug for en kollega, der kan sikre, at både elever og lærere får et professionelt og inspirerende møde med NEXT.

 

Dine arbejdsopgaver

Som koordinator og pædagogisk konsulent får du en central rolle i at skabe struktur og sikre sammenhæng i vores mange aktiviteter. Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • koordinere og skemalægge introduktions- og brobygningsforløb på tværs af forskellige adresser
  • støtte vores faglærere i planlægning og afvikling af forløb
  • understøtte valgfaget Håndværk og Design samt være tovholder på Juniormesterlæreforløb
  • sikre en tæt og professionel dialog med grundskoler, kommuner og samarbejdspartnere
  • være ansigt udadtil ved formøder med skoler og samarbejdspartnere
  • bidrage til udvikling og justering af forløb og materialer i samarbejde med teamet
  • understøtte NEXTs samlede rekrutteringsindsats gennem målrettede aktiviteter.

 

Din profil

Vi søger en kollega, der motiveres af at skabe overblik og få komplekse opgaver til at lykkes. Du har stærke organisatoriske og relationelle kompetencer og trives i en rolle med mange interessenter. Derudover søger vi dig, der:

  • kan planlægge og prioritere, selv når opgaverne er mange og forskellige
  • er detaljeorienteret og systematisk, men samtidig fleksibel når planer ændrer sig
  • trives med at finde svar på mange forskellige spørgsmål og løse praktiske problemer
  • kommunikerer tydeligt og kan skabe gode relationer både internt og eksternt
  • kan arbejde selvstændigt og trives med at have kollegaer, der er placeret på forskellige adresser
  • har erfaring fra en koordinator-, projektleder-, underviser- eller konsulentrolle

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men erfaring med koordinering i en uddannelseskontekst vil være en fordel.

 

Hvem er vi?

Du bliver en del af afdelingen Introduktion, brobygning og valgfag, som organisatorisk er forankret i UNG (GF1, 10.klasse, Intro/Bro). Vi er 11 engagerede medarbejdere, der lægger vægt på godt teamsamarbejde, faglig sparring og et fælles fokus på at give de unge en god oplevelse.

 

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer med primær placering på Vejlebrovej 65 i Ishøj. Da aktiviteterne er fordelt på flere af NEXTs adresser i Storkøbenhavn, må du være indstillet på at have din dagligdag på tværs af lokationerne. Derudover er der gode muligheder for hjemmearbejde.

 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. 

 

Vi håber, at du kan starte den 1. november 2025 eller snarest. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

 

Ansøgning og kontakt

Send CV, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt. 

 

1. samtaler afholdes d. 23. september og 2. samtaler d. 25. september.

 

Du er velkommen til at kontakte chef for 10.klasse, Introduktion og Brobygning, Nanna Toft, på tlf. 24 66 75 28 eller mail nto@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

 

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Nanna Toft Uddannelsesleder +4524667528
Jobområde: Uddannelseskonsulent
Stillingstype: Fuldtid
NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN
CARL JACOBSENS VEJ 25
2500 VALBY
T: 33 88 00 00
M: NEXT@NEXTKBH.DK

Tilgængelighedserklæring