Instruktør til mediegrafikeruddannelsen på NEXT
Brænder du for dit fag? Og ønsker du at dele ud af din viden samt være med til at uddanne fremtidens unge? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger lige nu en skolepraktikinstruktør til mediegrafikeruddannelsen på NEXT, som har lyst til og mod på at formidle sin viden og erfaring inden for de grafiske fag på mediegrafikeruddannelsen.
Kort om os
Mediebranchen og dermed også uddannelsen har de senere år bevæget sig i en retning, der er mere digitalt præget; hvor løsningerne ikke er begrænset til f.eks. det trykte, men skal virke på flere platforme. Den tendens har vi ambitioner om at udfylde bedst muligt.
Vi ønsker derfor at supplere vores nuværende dygtige og engagerede instruktør med en ansvarsfuld kollega, der har viden og erfaring inden for medieproduktion, og som har evner for og lyst til at formidle sin viden inden for grafisk design, SoMe, website-kodning, muligheder på den digitale platform, innovation og fremstilling af interaktive medieprodukter.
Du kommer til at sætte dit tydelige præg på, hvordan vi uddanner vores mediegrafikere. Du vil indgå i samarbejde med de andre faggrupper i Praktikcentret. Vi er optaget af vores faglighed, har mange meninger og et fælles fokus på læring, så vi alle kan udvikle os. På den måde bidrager vi til et godt arbejdsmiljø med engagement, faglighed og humor som omdrejningspunkt.
Vi søger en, som
- er uddannet mediegrafiker
- brænder for at videreformidle din faglighed og ser muligheder
- kan uddanne vore lærlinge til at arbejde og producere hjemmesider
- har højt fagteknisk niveau og forstår at fremkomme med de løsninger, der virkelig virker
- er fuldbåren inden for web-editering, XD, Figma, CMS, WordPress og lignende
- tager ansvar for at inddrage og give de unge ejerskab for deres individuelle udvikling
- bidrager med god energi, humør og initiativrig indstilling
- ønsker at hjælpe og vejlede lærlinge i lærepladsansøgning med henblik på at få en læreplads