Vicerektor til NEXT Vestskoven Gymnasium i Albertslund
Brænder du for at få dagligdagen til at spille for undervisere og elever? Vil du være med til at løfte Vestegnens unge? Kan du balancere krav og kærlighed til eleverne? Har du lyst til at indgå i et tæt teamsamarbejde i ledelsesgruppen? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Hvem er vi?
NEXT Vestskoven Gymnasium har 1000 elever og søges af flere elever end vi har plads til. Vi er et stærkt lokalt forankret og omverdensorienteret gymnasium, som udbyder stx, htx, hhx og hf. Vi arbejder for, at vi også får mulighed for at oprette epx i fremtiden.
Vores elever er i centrum, og vi ønsker, at alle skal udfordres og tilskyndes til at udnytte deres fulde potentiale. Vi arbejder målrettet med gennemførelse for alle elever og med høj kvalitet og nærvær i undervisningen, så alle elever løfter sig fagligt. Dagligdagen er præget af mange smil og et stærkt fællesskab. Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden. Vi holder til i vores nybyggede gymnasium tæt på Albertslund station, hvor rammerne giver gode muligheder for elevernes læring og trivsel. I september skal vi indvie vores nye multihal.
Vi søger en profil, som
forstår hvor vigtig kommunikation, planlægning og pædagogisk indsats er, når et gymnasium skal fungere optimalt
kan arbejde med alt fra elevrelationer og faglige løft til strategisk tænkning
kan løse de helt jordnære dagligdags udfordringer og samtidig tænke abstrakt og kreativt
i samarbejde med vores administration kan kvalitetssikre og tænke pædagogiske løsninger ind i strukturelle opgaver fx ift. valgfag, skema, fagfordeling og eksamenstilrettelæggelsen
vil indgå i et fællesskab, hvor faglighed og dannelse er i centrum bl.a. med RGP
er en dygtig nærmeste leder for en gruppe undervisere
er god til at samarbejde og skabe positive relationer med både lærere, administration, ledelse og elever
har en relevant kandidatuddannelse og pædagogikum. Der vil være mulighed for at undervise fx et enkelt hold
har kompetence og lyst til at være med til at konsolidere og udvikle vores gymnasium
har et positivt syn på sit arbejde og har lyst til at blive en del af en stærk, engageret og udviklingsorienteret medarbejdergruppe
vil indgå i et tæt ledelsesteam, hvor vi samarbejder om opgaveløsning og udvikling både når det er udfordrende, når det er sjovt og når det er almindelig hverdag med mange smil
Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid og placeret i Albertslund. Du skal påregne skiftede arbejdssteder.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.
Hvis du kan starte hurtigt, vil det være fint.
Tiltrædelse senest den 1. august 2026.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.
Mandag den 8. juni sender vi invitationer ud til 1. ansættelsessamtale, som afholdes i uge 24. Hvis du går videre i rekrutteringsprocessen, skaldu i den følgende uge afsætte yderligere tid til udfyldelse af test, feedback-samtale på test samt 2. ansættelsessamtale.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Trine Ladekarl Nellemann på tlf. 40979147 eller mail tln@nextkbh.dk, vicerektor Elisabeth Lollike Ørsted på tlf. 28760053 eller vicerektor Pernille Crow på tlf. 50927687.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer mere end 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.