Har du lyst til at arbejde med en spændende uddannelse på én af Danmarks største erhvervs- og gymnasieskoler? Ønsker du en dagligdag sammen med nogle dejlige, unge mennesker? Så er du den rette til vores EUX-team på Nørrebro.
Hvem er vi?
EUX på NEXT Uddannelse København ligger på Nørrebro og er en ca. 13 år gammel uddannelse, hvor eleverne får både et svendebrev og en studentereksamen. Uddannelsen er derfor også lidt længere end en ordinær studenteruddannelse. Eleverne er hos os 20 uger ad gangen og aldersgruppen er ret homogen – de fleste starter efter 9. eller 10. klasse.
Vi er en rar afdeling at være i. Vi har en meget uformel omgangstone både lærerne imellem og mellem lærere og leder. Alle lærere er jævnbyrdige medlemmer af vores fælles lærerkollegium – vi er lærere, før vi er fagpersoner.
Vores samarbejde bygger på tillid og ordentlighed og har eleven i centrum. Vi løfter i flok, er fleksible i en omskiftelig hverdag og har det sjovt, mens vi arbejder ambitiøst med undervisningen.
Vi søger lige nu 7 timelærere til undervisning i matematik, fysik, kemi, teknologi, afsætning, organisation og virksomhedsøkonomi på forskellige niveauer på EUX-uddannelsen.
Vi søger en profil, som
har en relevant uddannelse
er stabil, en god teamspiller med gode samarbejdsevner og har en anerkendende tilgang til de elever, du skal undervise, og gennemslagskraft, når du står over for eleverne.
trives i en organisation med mange uddannelser og fagligheder
er først og sidst en god kollega – for sammen er vi bedst!
Primære arbejdsopgaver
Den primære arbejdsopgave er undervisning af elever på grundforløb 2 og hovedforløb. Aldersgruppen er ca. 16-20 år.
Derudover kommer du til at indgå i et konstruktivt samarbejde med kolleger og ledelse om udvikling af undervisningen, lærersamarbejdet samt elevernes læring og trivsel.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som tidsbegrænset timelærer fra 5. januar 2026 til 26. juni 2026 og placeret på Rebslagervej 11, 2400 KBH NV.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt Send CV, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte vicerektor Martin Micki Pedersen på mamp@nextkbh.dk eller tlf.: 23 32 55 64 hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.