Herlev.jfif

Timelærer til tandteknikeruddannelsen på NEXT

Er du uddannet tandtekniker, har indgående kendskab til faget, og vil du være med til at bringe fagets stolte håndværk videre til fremtidens tandteknikere? Så er det dig, som vi lige nu søger.  

 

Hvem er vi?

Du bliver faglærer på tandtekniker i området Industri, og du refererer til uddannelseslederen. Den daglige koordinering vil primært være med teamkoordinatoren samt de øvrige faglærere i teamet. 

 

Primære arbejdsopgaver

Du vil sammen med det øvrige team varetage undervisningen på uddannelsen, både for nye elever samt dem der er i lære i vores skoleoplæring. Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker, er i stand til at binde uddannelsens teoretiske og praktiske indhold sammen og ikke mindst kan udføre målrettet undervisning, der møder eleverne, hvor de er.

 

Vi søger en profil, som

  • er uddannet tandtekniker eller klinisk tandtekniker, og har mindst fem års relevant erhvervserfaring 
  • er specialiseret inden for ét af fagets fagområder; aftagelig protetik og/eller fast protetik 
  • interesserer sig for nye teknologier og udviklinger inden for faget, samt har lyst til at afprøve nye idéer og koncepter
  • er relationel stærk og samarbejdsorienteret, også ift. eksterne samarbejdspartnere
  • brænder for faget, og som vil være med til at repræsentere uddannelsen og NEXT udadtil

Det er ønskeligt, hvis du har undervisningserfaring, men det ikke et krav. Derudover vil et godt netværk i branchen være en fordel, men ikke en forudsætning.

 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som timelærer med primær placering i Herlev. 


Vi sørger for at du bliver klædt på til at kunne gennemføre undervisning gennem et lokalt onboarding forløb, kombineret med indførsel i grundlæggende principper for undervisning ved NEXTs pædagogiske afdeling.  

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Finansministeriets cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning (cirkulære nr. 12407 af 17/01/2001). 

Vi håber, at du kan starte snarest muligt. 


Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

 

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.

 

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder René Egelund Bøggild på tlf. 26 23 03 95 eller mail regb@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.


NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
René Egelund Bøggild Uddannelsesleder +4526230395
Jobområde: Lærer/underviser
Stillingstype: Fuldtid og deltid
NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN
CARL JACOBSENS VEJ 25
2500 VALBY
T: 33 88 00 00
M: NEXT@NEXTKBH.DK

Tilgængelighedserklæring