EUD industri - mand ved maskine (24).jpg

NEXT søger underviser til procesoperatøruddannelsen

Brænder du for undervisning og samarbejde, og vil du være en del af et ambitiøst undervisningsmiljø, hvor vi med høj faglighed er med til at gøre NEXT til det bedste sted at være og lære? Så er du måske vores nye underviser til procesoperatøruddannelsen. 
 

Hvem er vi?

Procesoperatøruddannelsen er populær og har høj elevtilgang. Vi søger derfor en underviser til at undervise vores elever på hovedforløbet. Efter endt uddannelse arbejder mange procesoperatører med produktion i industrivirksomheder indenfor f.eks. fødevare- og pharmaindustrien. 

 

Du bliver en del af afdelingen NEXT Industri i Emdrup. Her uddanner vi bl.a. teknisk designere, guld- og sølvsmede, industriteknikere, værktøjsmagere og procesoperatører. Du bliver en del af procesoperatørteamet, der består af 14 undervisere og én uddannelsesleder, der arbejder tæt sammen om at uddanne vores elever, så de opnår både de praktiske og de teoretiske færdigheder, som arbejdet som procesoperatører kræver.

 

Vi tilbyder et alsidigt job i en ambitiøs organisation. Som underviser på NEXT Industri får du frie rammer ift. din opgaveløsning, og fleksible rammer ift. din arbejdstid, så du selv får indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag. 

 

Primære arbejdsopgaver

I samarbejde med procesoperatørteamet skal du planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Med fokus på læring og trivsel skal du motivere og inspirere eleverne både i klasserumsundervisning og i undervisning i driftshaller, og du skal være med til at udvikle undervisningen i forhold til den teknologiske og faglige udvikling på området. 

 

Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring fra procesindustrien, f.eks. erfaring med LEAN, GMP, produktionsplanlægning eller andre discipliner fra en procesvirksomhed. Vi sørger for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.

 

Vi søger en profil, som 

  • er uddannet procesoperatør, procesteknolog, ingeniør, maskinmester, automatiktekniker, industrioperatør, farmakonom eller har anden relevant uddannelse 
  • har minimum fem års erhvervserfaring fra proces- og pharmaindustrien
  • trives med humor, og har et ønske om at være en god kollega, der gør sit bedste for at spille andre gode 

Almene kvalifikationer 

Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for at erhverve dem inden for tre år efter ansættelsen. 

 

Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT finansierer og som erhverves i din arbejdstid.
 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er på fuldtid og placeret i Emdrup. 

 

Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.

 

Vi håber, at du kan starte d. 1. november 2025 eller snarest muligt.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
 

Ansøgning og kontakt

Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt og senest 21. september 2025, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

 

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Mette Louise Milter Jakobsen på tlf. 24 21 59 91 eller mail mlmj@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.


Om NEXT

NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

 

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mette Louise Milter Jakobsen Uddannelsesleder +4524215991
Jobområde: Lærer/underviser
Stillingstype: Fuldtid
NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN
CARL JACOBSENS VEJ 25
2500 VALBY
T: 33 88 00 00
M: NEXT@NEXTKBH.DK

Tilgængelighedserklæring