NEXT søger underviser i matematik og førstehjælp til træfagenes byggeuddannelse.
Brænder du for matematik, og har du lyst til også at arbejde med førstehjælp og sikkerhed i praksis? Vil du være med til at undervise unge mennesker på en erhvervsuddannelse med stærkt fællesskab og høj faglighed? Så har du mulighed for at blive en del af Træfagenes byggeuddannelse på NEXT, hvor vi uddanner fremtidens tømrere.
Hvem er vi? Vi er 20 engagerede kollegaer, der har som kerneopgave at skabe et trygt og udviklende læringsrum for vores elever.
Hos os går humor og samarbejde hånd i hånd. Vi løser daglige opgaver i mindre teams og vægter teamarbejde meget højt. Vi har stor medbestemmelse og træffer beslutninger i fællesskab for at skabe en meningsfuld hverdag.
Vores samarbejde bygger på tillid og ordentlighed, med eleven som vores vigtigste fokus.
Vi arbejder med unge mennesker, som lærer bedst gennem praksis, relationer og inspirerende rammer. Derfor søger vi en underviser, der har lyst til at gøre matematik og førstehjælp nærværende og anvendelig i en erhvervsfaglig kontekst
Primære arbejdsopgaver
Din primære opgave bliver at undervise i matematik på F-niveau samt gennemføre førstehjælpsundervisning for elever på grundforløb 2.
Undervisningen foregår både på vores adresse i Glostrup og på Nørrebro og henvender sig til elever fra 17 år og opefter. Holdstørrelsen er typisk 10–18 elever.
Der kan også forekomme undervisning på andre grundforløb. Derudover vil der være mulighed for at blive uddannet brandinstruktør og undervise i brandbekæmpelse.
Vi søger en profil som:
er uddannet folkeskolelærer med linjefag inden for matematik eller har anden relevant uddannelse samt har mindst to års relevant erhvervserfaring
har erfaring med undervisning – gerne fra en ungdomsuddannelse
møder elever og kollegaer med en anerkendende tilgang
trives i tæt samarbejde med andre, men også arbejder selvstændigt
kan skabe struktur og engagement i undervisningen
trives i et arbejde fuld af udfordringer og ser dem som en kilde til motivation og udvikling
Vi forventer ikke, at du er uddannet førstehjælpsinstruktør. Du bliver tilmeldt en 10-dages instruktøruddannelse og får mulighed for at følge undervisningen hos en af vores erfarne instruktører, inden du selv skal undervise.
Almene kvalifikationer
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen.
Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuldtid, og du vil primært arbejde på vores afdeling i Glostrup.
Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.
Vi ønsker, at du begynder 1. august 2026 eller snarest derefter
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Jørgen Svendsen på tlf. 21252619 eller mail jsv@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du er også velkommen til at aftale et besøg, hvis du er interesseret i at se skolen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.