Ambitiøs studentermedhjælper til uddannelsesområdet Byg, Ejendom og Sikkerhed
Interesserer du dig for kvalitet og udvikling på uddannelsesområdet? Er du stærk analytisk og administrativt? Så er det dig, vi søger.
Vi søger lige nu en studentermedhjælper, der kan hjælpe os videre med den ambition.
Hvem er vi?
På NEXT – Uddannelse København har vi en klar vision: at være det bedste sted at være og lære. Vi arbejder målrettet på at skabe uddannelser og læringsmiljøer, der gør en forskel – for vores elever, medarbejdere og samfundet omkring os.
Uddannelsessektoren i Danmark er i forandring, og NEXT er ingen undtagelse. For at kunne imødekomme nye krav og rammevilkår har vi brug for medarbejdere, der aktivt kan bidrage til udvikling og forandring.
Om stillingen og din rolle
Stillingen er organisatorisk placeret i området Byg, Ejendom og Sikkerhed, som er et uddannelsesområde med tre store brancheskoler, seks ledere, en ledelseskonsulent og en uddannelsesdirektør. Området driver 10 forskellige erhvervsuddannelser, diverse AMU-kurser og har i alt ca. 150 medarbejdere.
I ledergruppen har vi fokus på kvaliteten i vores uddannelser, og arbejder derfor med alle aspekter af skoledrift. Fra pædagogik og didaktik til økonomi og kapacitetsplanlægning. Det hele sker i samspil med de øvrige uddannelsesområder, vores gymnasier og de centrale stabs- og støtteafdelinger.
Primære arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du spille en central rolle i vores arbejde med at understøtte ledelsen i at træffe kvalificerede beslutninger om udviklingen og driften af vores uddannelser. Du vil blive en del af vores team, der fokuserer på kvalitet og udviklingen af uddannelsesområdet, og vil arbejde tæt sammen med områdets ledelseskonsulent. Derudover vil du bidrage til at udvikle og gennemfører initiativer, der understøtter elevtrivsel og elevarrangementer.
Som studentermedhjælp skal du løfte følgende opgaver:
klagesagsbehandling og opfølgning
udarbejdelse af nødvendige notater, indstillinger og sagsoplæg
analysearbejde med både kvalitative og kvantitative data
udarbejde evalueringer, opsamlinger, spørgeskemaer og lignende
praktisk assistance i forbindelse med eksamensafvikling, møder og kurser
udarbejde visuelt materiale til diverse arrangementer og møder
administrere, videresende og besvare henvendelser i vores fællespostkasse
Vi søger en profil, som
er i gang med en videregående uddannelse – gerne inden for fx det uddannelsesvidenskabelige område eller har en udtalt interesse for uddannelsespolitik. Du må meget gerne have et par år tilbage af din uddannelse
er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang til arbejdet
kan formulere dig klart og tydelig i både skrift og tale
er udadvendt, og har gode samarbejdsevner
kan arbejde selvstændigt og struktureret, og ikke er bange for selv at opsøge arbejdsopgaver
trives i et miljø hvor ingen dage ligner hinanden, og arbejdsopgaver kan spænde fra drifttungt rugbrødsarbejde til nytænkende udviklingsprojekter
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.
Vi afholder samtaler løbende.
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Thomas Mikkelsen på tlf. 93910874 eller mail tm@nextkbh.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen er som timelønnet studentermedhjælper med ca. 10-20 timer om ugen.
Du skal påregne skiftende arbejdssteder.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fællesoverenskomst og organisationsaftale med henholdsvis OAO-S, HK/STAT og Skatteministeriet.
Vi håber, at du kan starte den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. I det kommende skoleår har vi AI som vores indsatsområde. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.