BBG - Elever foran indgang 2 (23).jpg

NEXT Baltorp EUD og EUX Business søger underviser til afsætning og virksomhedsøkonomi

Brænder du for at undervise, videreformidle din viden og vil du gøre en positiv forskel for de unge? Så er du måske vores nye kollega!

 

Idet vores uddannelser er i vækst, søger NEXT EUD og EUX Business en underviser til fagene: virksomhedsøkonomi og afsætning.  

 

Hvem er vi?

Vi er en del af NEXT Uddannelse København og har afdelinger flere steder i Storkøbenhavn. Dit primære arbejdssted vil være på Ballerup Business Campus samt på vores afdeling på Frederiksberg.

 

I Ballerup tilbyder vi HHX, EUX, erhvervsuddannelser, efteruddannelser og 10. klasse, mens vi på Frederiksberg har fokus på EUD og EUX. Samlet har vi omkring 700 elever og 40 engagerede lærere.

 

Vi prioriterer både høj faglighed, elevernes trivsel og møder hver enkelt elev som et individ. Vores undervisningsmiljø er præget af et stærkt kollegialt fællesskab og en fælles ambition om at udvikle undervisningen gennem faglig sparring og pædagogisk nytænkning.

 

Primære arbejdsopgaver

  • planlægge og gennemføre undervisning
  • deltagelse i tværfaglige forløb sammen med andre faglærere
  • bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af fagene

Vi søger en profil, som

  • har en relevant uddannelse med minimum 5 års erhvervserfaring
  • har lyst til at undervise tværfagligt, projektorganiseret og it-baseret
  • kan bidrage til og blive en del af et engageret lærerkollektiv
  • brænder for at undervise unge mennesker på alle niveauer

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er som fastansat på fuldtid med start fra januar 2026.

 

Løn, pension og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. 

 

Har du ikke pædagogikum, skal du påbegynde et pædagogisk uddannelsesforløb.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende samtaler. 

 

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Glenn Egelund Christensen på mail glec@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

 

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen. 

 

Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Glenn Egelund Christensen Uddannelsesleder +4524925417
Jobområde: Lærer/underviser
Stillingstype: Fuldtid
NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN
CARL JACOBSENS VEJ 25
2500 VALBY
T: 33 88 00 00
M: NEXT@NEXTKBH.DK

Tilgængelighedserklæring